Dancehall Fusion tager udgangspunkt i traditionel Dancehall samt forskellige Afrikanske danse men stilen blandes med Girly Styles og Hip Hop for at give det et mere vestligt udtryk. De fleste danskere er vilde med Dancehall Fusion da stilen appellere til den vestelige kultur og det vestelige bevægelsesmønster.

Traditionel Dancehall:
Dancehall er en Jamaicansk kultur der har eksisteret i ca. 30 år. Nogle trin kan hentes helt tilbage fra Caribiske folkedanse men stilen blev rigtigt udviklet af Bogle aka Mr. Wacky.

Bogle lavede blandt andet det kendte Dancehall trin ”Willie Bounce” som er opkaldt efter hans ven Willie Haggert. Derudover opfandt han trinene ”Wacky Dip”, ”Bogle Dance”, ”Zip it Up”, ”Row di Boat” og mange andre old school og middle school trin.

Dancehall kan se meget forskelligt ud alt efter hvilken stil man danser inden for Dancehall. Der er mange underinddelinger og alle nævnes ikke her.

Dancehall er blandt andet delt op i Female og Male Style. På Jamaica må mænd ikke danse ”Female Style”, men kvinder må derimod godt danse ”Male Style”. Dette stikker dybt i kulturen og bliver derfor taget meget alvorligt på Jamaica. Derudover er der unisex danse som ofte er sociale danse hvor man danser alle sammen samlet til festerne eksempelvis. Herunder hører blandt andet “Pon di River” og “Shampoo” -trinene ind under.

I Dancehall går musikken og dansen hånd i hånd hvilket betyder at stemningen i musikken altid understøttes af dansen, ligeledes vil lyrikken diktere bevægelserne. Gyal Tunes er musik lavet til kvinderne. Her synger de oftest om hvad kvinderne skal danse. ”Whine for me”, ”Bruk yuh back”, ”Stand pon yuh head” osv. Male Tunes er ofte aggressive og handler tit om det hårde miljøet på Jamaica. Derfor findes der en masse ”Gun steps” i Dancehall dansen. Nogle af dem er blandt andet ”Shooter”, ”Badman Step”, ”Badman Forward Badman Pull Up” osv.

”Queen Style” bør også nævnes da denne stil er den mest udbredte på Jamaica lige nu. Det er en mere akrobatisk stil hvor der eksempelvis laves tricks på hovedet eller på hænderne.