Dette hold er for voksne over 25 år. Strukturen på holdet er som på alle andre dansehold hvor der indgår opvarmning, udstrækning og koreografi. Dog vil koreografierne være lette og sjove og i blandede stilarter som fx. Hip Hop, House, Breackdance, Hype, Waacking, Locking, Salsa m. m. Der vil ikke være lige så højt fokus på tekniktræning og udvikling som på teen/voksen holdene, i stedet vil der fokuseres på at have det sjovt til god musik og få sved på panden. Disse hold deltager typisk ikke i sæsonforestillingen.