Stilarten handler om at frembringe det kvindelige, stærke og sensuelle udtryk. Girly style er derfor en feminin dans som er i den kommercielle genre. Stilen er præget at den individuelle undervisers måde at udtrykke musikken på en feminin måde. Hvordan stilarten fortolkes afhænger af underviserens baggrund, og hvilke andre stilarter han/hun er inspireret af.
I timerne vil der i høj grad blive dyrket, at man ikke skal være bange for sin krop og sit feminine udtryk. Man vil blive udfordret i forskellige former for bevægelser, med et twist af det feminine, for til sidst at opnå en stor forståelse og indsigt i, hvad kroppen egentlig kan og hvilke slags kvinder man kan være. Alt dette sker gradvist, og undervisningen vil bære stort præg af, at dansen først og fremmest er for sjov. Stilarten er typisk blandet med Hip Hop trin samt Dancehall, Waacking eller Voguing.