Koreografi af Mikkel

Mikkel er en danser, der er 100% passioneret inden for kommercielle stilarter som Waacking, Voguing og andre Girly Styles samt House. Han er populær blandt eleverne på studiet da han er en sprudlende og naturlig underviser.

Han har undervist i København på Danseplaneten og deltaget i battles, derudover har han danset for Froggy´s Cafe, Olympia Fight Night 2015 og til Havnekulturfestivalen. Han har været koreograf til Nattens Dronning 2015, MGP 2017, Walker-Monroe og været dommer til Østfyns Mesterskaberne 2016 og 2017. Mikkel har gået på Oure Sports og Performance Gymnasium, hvor han blandt andet har koreograferet til deres sommershow, ligesom han også har koreograferet til SINE idrætsefterskoles afslutningsshow.

Mikkel har undervist på Skolerne i Oure, SG dans 1 og har undervist på mange forskellige efterskoler samt Det Danske Musical Akademi. Han er desuden blevet optaget på Copenhagen Dance Space danseuddannelse i København årgang 2017/2018.

Mikkel er en upcomming danser og underviser, og har på det seneste år fået flere og flere jobs, ligesom han har udviklet sig inden for både Girly genrer og Hip Hop´ens stilarter.

Som koreograf og danser har Mikkel en stærk attitude, imens hans bevægelser ofte er skarpe og powerfulde.

Han lægger vægt på at eleverne skal lære den præcise udførsel af en koreografi hånd i hånd med musikforståelse. Mikkel arbejder omkring den enkelte elev, hvor der er fokus på personlig og individuel udvikling. Han lægger vægt på at timerne skal være sjove for eleverne, men de skal også være friske på udfordring og klar på at bryde grænser.