Koreografi af Sonny

Sonny er et naturtalent. Til trods for en umiddelbart kort baggrund som danser har Sonny udviklet et stort talent indenfor Hip Hop, han har nået at modtage undervisning fra anerkendte koreografer, lavet mange shows og har utrolig meget at give af i sin undervisning.

Sonny har været med i MGP 2017, hvor han deltog som back up danser til sangen nr. 4 “Ligesom i alle film” med Minna. Han har derudover lavet shows for Olympia Fight Night, Odense Havnekultur festival, Name it og senest for Faaborg/Midtfyn Kommune med dansegruppen OPTAKT.

Sonny har modtaget undervisning fra bla. Justin Biebers koreogarfer Nick Demoura, CJ Salvador, Johnny Erasme, Mykell Wilson. Derudover er han blevet trænet af Paul Ross, Franklin Yu, Nichlas Milling og mange flere…

Sonny var en del af den populære dansegruppe 3S crew, her lavede han shows for Rosengårdscenteret m. fl. Derudover har han gennemgået et mini udannelsesforløb hvor han blandt andet er blevet undervist i Hip Hoppens historie samt undervisningsteori.

Sonny har desuden haft store roller i sæsonforestillingerne LIBERTY? og Cinematic.

I Sonnys undervisning ligges der meget vægt på at alle er trygge og glade. Sonny er en udadvendt og positiv person, som elsker at lære fra sig. Han er god til at få alle med i timen og er meget passioneret omkring sin dans.